Stilhed i stormen.

Her er lidt stille på bloggen. IGEN. Men i min hjerne er der stormvejr.
Jeg er græsenke til midten af februar. Manden er stadig indlagt i Hornbæk, og det er rigtig godt for ham. De er rigtig dygtige der ovre, ingen tvivl om det. Men deres viden gør jo også at der sker rigtig meget der skal tages stilling til, og kan skal forholde sig til, det synes jeg ind i mellem godt kan være svært når jeg er så langt væk.
Jeg er helt på det rene med at han skal have alt den hjælp han kan få også fra hjælpemidler, men synes på den anden side det er svært st stå på sidelinjen og se på hvor dårlig og mere handicappet han nok egentlig er. Men er fuld af fortrøstning, og tror på at tingene nok skal gå.