mandag den 17. december 2012

Det er så yndigt at følges ad...

Jeg brugte det meste af dagen i går, med at være til guldbryllup med vores helt fantastiske naboer.
De er sådan nogen der altid stopper op og snakker, inviterer ind på kaffe, kommer med frugt/grønt fra haven, og særligt manden giver gerne et  godt råd og en hånd med hvis der skal laves noget.
Og nu var vi også inviteret med til guldbryllup. Ganske vist sammen med de andre nærmeste naboer.
Men at være med til en sådan begivenhed giver stof til eftertanke.
Tænk 50 år i medgang og modgang, det er mange. Og dog. For når man virkelig elsker hinanden er for altid, jo kort tid, og man står sammen selv om der kommer sygdom og dermed modgang i en periode.
Der var flere ting i løbet af dagen der fik mig til at reflektere over livet, og om hvor skønt det kan blive, hvis man forstår at leve det rigtigt.
Det eneste de ønskede sig var penge til at komme ud at rejse for, for gode oplevelser kan man ikke få for mange af og de fylder ikke i skabene.
Jeg er sikker på de nok skal finde et  godt sted at tage hen, selv om de nok ikke kommer helt så  langt som i sommers hvor de var i kina i 3 uger, men det var altså for længe at sidde i et fly.
Selv om det var en lang dag, (konen vågnede kl 5 om morgenen og kunne ikke sove mere af bare spænding og festen sluttede efter kl 8 om aftenen) kunne man se de nød det hele i fulde drag. Altså en hel dag mere fuld af gode minder til resten af livet i med gang og modgang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar