Vi havde et møde i onsdags med min mands ergo terapeut ang. Bolig ændringer her hjemme,så både han og Sofie bedre kan komme rundt her hjemme.
Jeg ved godt man ikke skal forvente noget særligt, og jeg synopser bestemt ikke at vi har været krævende og at vi har været samarbejdes villige ,men den løsning de kom med var bestemt ikke hvad jeg havde håbet på. Som jeg fik det vendt føler jeg det vendt føler jeg det er som at tisse i bukserne for at holde varmen. De har dog muligvis et hus vi kan leje men det betyder så at vi skal kunne sælge vores ejet hvilket jo heller ikke er nemt.
Jeg har kunnet mærke i noget tid at jeg er ved at trænge til stabilitet og at begynde at kunne planlægge igen. Og havde derfor nok forventet noget mere og langsigtet. Hmm.
Nu har jeg så gået og små tudet siden og kan sket ikke overskue noget. Så kommer manden hjem med rosé vin,blomster og chokolade kysser mig og siger det hele nok skal løse sig.
Kære Camilla - Sikken en dejlig mand du har der.. Systemet er ikke nemt at danse med, men hold på jeres sag, der er mange ude omkring der kæmper med samme problemer - måske er der noget forum man kan bruge, og høre hvad andre får stillet i udsigter.. God kamp...
SvarSlet